Intelligent opladning af din elbil (Gridio)

Oplad din elbil når strømmen er billigst derhjemme.

Med den gratis app Gridio, kan du oplade din elbil på din hjemme ladestander, når strømmen er billigst.

Sæt stikket i når du kommer hjem fra arbejde og lad Gridio styre hvornår den begynder at oplade din bil.

Hvad kræver det at bruge Gridio?

Det kræver faktisk ingenting, ikke udover at din bil skal være understøttet.
Gridio folkene udvikler dog hurtigt, så hvis din bil ikke er at finde i listen, kommer den nok snart.

  • Ingen ekstra hardware
  • Ingen Speciel lader, brug alle typer.
  • Koster pt. ingen penge at benytte app’en.

Hvordan får jeg Gridio app’en?

Find Gridio i din App Store.
Til både Android og Apple iPhone. 

 

Download Gridio til din smartphone og login på din bils konto.
Du kan herefter opsætte Gridio til at lade når der er billig strøm, typisk om natten.

I øjeblikket er Gridio 100% gratis, men der vil senere komme et mindre gebyr for at bruge appen, dette er selvfølgelig forståeligt, da de jo udvikler og stiller dette til rådighed.

Pt. virker Gridio app’en med Tesla, WV, Skoda, Ford, Cupra, Seat, KIA & Hyundai.

Hvilke funktioner har Gridio App’en?

Gridio har en lang række smarte funktioner, som gør at du altid lader billigst muligt.

  • Vælg hvornår din bil senest skal være opladet, sæt eks. app’en til kl. 06.00 om morgenen, så din bil er klar.
  • Mulighed for at indsætte maksimum pris pr. kWh.
  • Mulighed for at undgå de dyre timer i Danmark eks. mellem kl. 17.00 til 21.00.
  • Disable automatisk Gridio app’en hvis du sætter bilen til en hurtig lader.
  • Vælg hvornår Gridio skal være aktiveret, eks. fra kl. 16.00 til 07.00, så kan du oplade i løbet af dagen eks. på dit arbejde.
  • Mulighed for at vælge at Gridio kun er aktiv på din hjemmeadresse, Virker pt. kun på Tesla.
  • Se hvornår bilen er fuldt opladet.

Vigtig viden om Gridio?

Gridio bliver linket op på din bils online konto og virker derfor med ALLE ladere uanset mærke.

Oplever du problemer med at oplade efter Gridio, så husk at fjerne bilen fra din Gridio konto – Det er ikke nok bare at slette Gridio app’en.

Det er ikke Gridio som bestemmer om bilen lades op til 80% eller 100%.
Dette opsættes i bilen, som du plejer.

Læs meget mere på Gridio’s egen hjemmeside:

https://www.gridio.io/

Eller følg dem på Facebook.

https://www.facebook.com/gridio.io/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *